Du er her: Forside Netværk Sjælland

Sjælland

Vores gruppe er den yngste, da vi havde vores første møde hos mig i Hundested i august 2008, og vi var da 5 til stede. I nov. 2011 holdt vi vores 10. møde, og vi er nu ca. 10-15 deltagere hver gang.

 

Vi holder møde ca. hver 2.-4. måned. I starten holdt vi møderne på skift hos hinanden, men da vi nu er ca 10-20 personer, der mødes, holder vi det "i byen".

 

Vi har de sidste gange været på Cafe Crema i City2 i Tåstrup, og nu vil vi prøve RO's Torv i Roskilde. Vi prøver at holde møderne så centralt, det nu kan være, da vi kommer langvejs fra..... Hundested + Helsingør i nord, Holbæk i vest , Præstø og Skælskør i syd og en del fra hovedstads-området. Vi prøver også at finde steder med god offentlig transportmulighed og gode P-forhold til biler.

 

Vi starter gerne kl 11 med at få lidt at drikke samt sludre og få lidt nyt  fra foreningen. Så bestiller hver enkelt den ret, man gerne vil have og vi spiser ved 12-tiden. Ved afslutning ca kl 15 betaler hver især for det, man har bestilt.

 

Derudover holder vi et "sommermøde", hvor vi tager vores partner med (hvis vi har lyst!!) Vi spiser først på "Røgeristen" på Hundested Havn, hvorefter vi går en lille tur og kigger på glaspusteri, gallerier osv. (Vores mænd samler sig gerne i vores lille motorsejler og får en pilsner og en hyggesnak.)

 

Vi har fået en del nye medlemmer det sidste års tid, og det er superdejligt!---men vi vil da gerne have mange flere!!!

 

Birthe Ilsø Jensen, marts 2014

HOTLINE


Hvad enten du er nydiagnosticeret eller er stødt på nye udfordringer, så kan det nogle gange være godt at have én at tale med.  
Læs mere



 

 

NYHEDSBREV


Tilmeld dig nyhedsbrev her.

 

Ønsker du ikke flere nyhedsbreve? Klik her.  

 

 

 

Følg også med på Facebook
FØLG OS PÅ FACEBOOK

 

 

 

FESCA Dansk Sklerodermi og Raynaud forening er medlem af FESCA, the Federation for European Scleroderma Associations. Læs mere