Du er her: Forside Information Nyheder Hvordan tackler du at være pårørende?

Hvordan tackler du at være pårørende?

Sklerodermi påvirker ikke kun din ægtefælle, forælder, barn eller gode ven. Sygdommen rammer også dig!

 

Båndet mellem jer kan blive tættere og give ekstra varme og nærhed. Men det kan også være opslidende, fordi du som pårørende måske skal overtage flere opgaver i det daglige. Nogle klarer det ikke, og måske bliver den du selv syg eller bliver stresset.

 

Det er også svært som pårørende at se med på sidelinjen, hvordan sklerodermi forårsager smerter, manglende energi, for ikke nævne symptomernes påvirkning på kroppen. Du føler dig magtesløs og ved ikke helt, hvordan du bedst kan hjælpe din kære. 

 

Komiteen for Sundhedsoplysning har lavet en række selvhjæpskurser med overskriften ”LÆR AT TACKLE”, som du kan læse mere om på LÆR AT TACKLE.

 

 

 

Ét af kurserne er ”LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende”.

 

Hertil findes en bog, som købes ved at rette henvendelse til Komiteens webshop, eller du kan låne den via dit bibliotek.

 

Bogen giver råd og vejledning til forskellige værktøjer til at håndtere de udfordringer som du som pårørende oplever, så hverdagen bliver bedre – både for dig men også din kones/barns/vens udfordringer med at have en kronisk alvorlig sygdom som sklerodermi.

 

Bl.a. får du inspiration til – og råd om – hvordan du som pårørende kan deltage i kontakt med læger, opstille egne mål, lægge personlige handleplaner, håndtere egne symptomer og disponere dine egne ressourcer.

 

I bund og grund gælder det om:

  • at søge viden om sygdommen og evt deltage i samtaler med lægen
  • at finde balancen mellem på den ene side at støtte og bakke op – og på den anden side at huske at passe godt på dig selv
  • at bruge dit netværk fra familie og venner, internettet og patientforeninger
  • at holde dig selv fysisk aktiv og huske at sund mad er dit fundament
  • at være åben med den syge – også hvad angår dine egne følelser og jeres forhold i det hele taget
     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende
1. udgave, 1. oplag, 2016, 120 sider

 (Billedet er modtaget af 

Komiteen for Sundhedsoplysning)

 

 

 

 

 

 

HOTLINE


Hvad enten du er nydiagnosticeret eller er stødt på nye udfordringer, så kan det nogle gange være godt at have én at tale med.  
Læs mere



 

 

NYHEDSBREV


Tilmeld dig nyhedsbrev her.

 

Ønsker du ikke flere nyhedsbreve? Klik her.  

 

 

 

Følg også med på Facebook
FØLG OS PÅ FACEBOOK

 

 

 

FESCA Dansk Sklerodermi og Raynaud forening er medlem af FESCA, the Federation for European Scleroderma Associations. Læs mere