27. oktober 2009 • Skrevet af Annelise Rønnow
Det er emnet på den tale jeg skal give til åbningsceremonien i Firenze til februar. Må jeg tage din stemme med?
29. oktober 2009 • Skrevet af Anne Bro Sparre
Så sidder jeg her igen i en sen nattetime og kan ikke sove pga kramper og uro i benene. Hvad betyder diagnosen sklerodermi for mig? Det er en meget ny diagnose, men det at få en diagnose har også været en lettelse. Der var en årsag til, at jeg havde det underligt. Men samtidig har jeg også skullet arbejde med den oplysning. Jeg, der ellers aldrig har været syg. Det er svært at acceptere, ligesom det indimellem vist også er svært for omgivelserne at forstå, hvad denne sygdom egentlig handler om. Svært at forklare, at sygdommen sidder i lungerne, i leddene, fingre og fødder og en træthed, som kan komme fra det ene øjeblik til det næste - når jeg ikke ser særlig syg ud?? Det er også svært at læse om de forskellige symptomer, som rammer andre lidelsesfæller. Det kan give mange tanker om, hvor syg bliver jeg mon? Jeg klynger mig til den oplysning om, at sygdommen kan 'brænde ud efter nogle år' - det var jeg meget glad for at læse. Der er mange spørgsmål, der svirrer rundt i hovedet - specielt om natten.
29. oktober 2009 • Skrevet af Birthe Jensen
Jeg har haft diagnosen lokaliseret sklerodermi/morphea i mange år. Det er lidt pudsigt, for tidligere har lægerne kigget underligt på mig, når jeg har sagt, at jeg har ondt i arme og ben konstant og ikke kan finde ro til at sove om natten. Jeg har også haft svært ved at finde "lidelsesfæller" på dét punkt forhen, men efterhånden kan jeg se, at der er mange, der klager over det nu. Er det så fordi, lægerne er blevet bedre til at få stillet diagnosen sklerodermi i de senere år, eller hvad mon årsagen er????? Jeg kan se, at mange "nye" sklerodermikere deler disse symptomer med mig nu.
1. november 2009 • Skrevet af alice kronholm
Det sværreste jeg op lever ved at have den møj-sygdom er alle de mærkelige ting der kommer hen af vejen. Det værste er som jeg oplever er dels ikke at kunne vågne en morgen uden ondt i hele kroppen, har prøvet de første 10 forskellige madrasser, men intet er okay.
16. november 2009 • Skrevet af Lone Westphal Hansen
Jeg kan kun tilslutte mig det som Anne Bro Sparre skriver ,jeg syntes at det er svært at være så træt at man er ved at falde om og så især når man stadidg er på arbejdsmarkedet, og tillige er indenfor den brance hvor man ved lidt om sygdommen og også har set hvorledes det i værstefald kan gå, så kan jeg ikke lade være med at tænke "rammer dette også dig".
2. december 2009 • Skrevet af Ditte Kristiansen
Uha. jeg har haft utroligt svært ved at acceptere at jeg er syg, er stadig på arbejdsmarket og mine kollega har haft svært ved at forstå at der er nogle ting jeg må sige fra over for , (er sosu-hjælper). men det sværeste er ikke at have samme overskud til mine børn som jeg har haft, specielt nu her i vinter/juletid ville jeg gerne hygge og gå i skoven ,men har ikke overskud til det.
Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.