Vedtægter for Dansk Sklerodermi- og Raynaud Forening

 

§ 1. Formål:

Foreningens formål er at virke til gavn for patienter med sygdommen Sklerodermi ,og patienter med Raynauds syndrom, samt patienter med beslægtede bindevævssygdomme.
Foreningen kan/skal:

  • Informere om sygdommen
  • Formidle kontakt mellem medlemmerne
  • Være talerør over for myndigheder og institutioner
  • Støtte forskningsprojekter om sygdommene og formidling
  • af resultater fra sådanne projekter.

§ 2. Medlemskab:

Foreningen er en patientforening. Som ordinære medlemmer kan kun optages patienter med de under §1 nævnte sygdomme. Andre interesserede kan optages som støttemedlemmer. Der betales kontingent, som hvert år fastsættes på den ordinære generalforsamling.

Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse på indtil 7 medlemmer, der vælges på en generalforsamling. Samtidig vælges 1-2 suppleanter. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år, og kan genvælges, således at 3 vælges det ene år og 3-4 vælges forskudt det næste år. Det bør tilstræbes, at formand og kasserer ikke er på valg det samme år. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

Bestyrelsen kan, efter behov nedsætte udvalg og arbejdsgrupper til behandling af særlige opgaver.

Bestyrelsen kan i det omfang økonomien i foreningen tillader det donere penge til forskning.

 

§ 6. Tegning og hæftelse:

Foreningen forpligtes  ved underskrift af 2 bestyrelses-medlemmer, hvoraf den ene skal være formandens, eller kassererens. Formanden kan meddele kassereren fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser, med den af foreningen, til enhver tid tilhørende formue.

Der påhviler ikke bestyrelsesmedlemmer et økonomisk ansvar.

Den årlige ordinære generalforsamling afholdes i perioden 1. marts til 30. april. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal indkaldes, når mindst 10 medlemmer med angivelse af dagsorden skriftlig forlanger det. Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest en måned efter begæring herom. Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden med mindst 4 ugers varsel for en ordinær, og mindst 2 ugers varsel for en ekstraordinær generalforsamling. Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før datoen for generalforsamlingen. 

Generalforsamlingen ledes af en dirigent der vælges af de tilstedeværende medlemmer. Den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende faste punkter: 

  1. bestyrelsens beretning
  2. godkendelse af regnskab, budget og kontingent
  3. fastsættelse af kontingent
  4. valg af bestyrelsesmedlemmer
  5. valg af suppleant
  6. valg af revisor
  7. indkomne forslag
  8. eventuelt

 

Beslutningen på generalforsamlingen sker ved simpel flertal. Afstemninger sker skriftligt, såfremt blot eet tilstedeværende medlem ønsker det. Medlemmer, der ikke ser sig i stand til at være til stede ved generalforsamlingen, kan afgive brevstemme om dagsordenspunkter, der er til afstemning.

Brevstemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 2 dage før datoen for generalforsamlingen.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af revisor. Revisor vælges blandt foreningens medlemmer for et år ad gangen.

Foreningens formue skal være anbragt på en rentebærende konto i et anerkendt pengeinstitut.

Udover medlemskontingenter kan foreningen modtage tilskud fra offentlige institutioner, private fonde m.v. Foreningen kan ligeledes modtage testamenterede gaver.

Udmeldelse skal ske skriftligt med mindst 30 dages varsel.

Et medlem kan ekskluderes af foreningen, såfremt medlemmet modarbejder foreningens formål, eller såfremt medlemmet er i restance for kontingentbetaling.

Til ændring af foreningens vedtægter kræves 2/3 majoritet af de afgivne stemmer på en generalforsamling.

 

§ 15. Opløsning af foreningen

Til foreningens opløsning kræves mindst 2/3 majoritet af samtlige foreningens medlemmer. Er 2/3 af medlemmerne ikke til stede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen – senest 30 dage efter – indkalde til en ny generalforsamling, hvor opløsningen kan vedtages med 2/3 majoritet af de tilstedeværende stemmer.

 

§ 16. Foreningens midler ved opløsning.

Ved opløsning af foreningen, skal foreningens formue tilfalde en institution eller en aktivitet, der er forenelig med foreningens formål. Konkret beslutning herom træffes ved den generalforsamling, hvor foreningen opløses. Beslutningen om anbringelse af foreningens formue skal effektueres senest 10 dage efter foreningens opløsning.

 

 

Ovenstående vedtægter er godkendt på generalforsamlingen

Vejle den 18. april. 2009.

 

Nyheder


9. september 2010

Fællesmøde i Vejle

Fælles møde for netværksgrupperne den 2. oktober i Vejle kl. 11. Læs mere • • •

2. september 2010

Netværksgruppemøde i Nordjylland

Næste møde er 30. november kl. 13. Læs mere • • •

11. august 2010

Ændring af tilskud til mavesårsmedicin per 15. november 2010

Lægemiddelstyrelsen og medicintilskudsnævnet har gennemgået mavesyredæmpende medicin - og fjerner tilskud til bl.a. Nexium. Læs mere • • •